|
|
 |
 |
|
|
Synergisium var en konference om praksis og innovation på humaniora. Målet med konferencen var at mobilisere ildsjæle på KUA og skabe et studenternetværk, der vil arbejde for nye innovative undervisningsformer. De nye undervisningsformer skal i højere grad end de nuværende tilgodese en praktisk dimension og ruste de studerende til at blive en del af erhvervslivet.
Synergisium var en anderledes konference, en slags vidensbattle, hvor man udfordrede og anerkendte hinandens idéer og tanker – idéerne skulle munde ud i en konceptbeskrivelse for netværket. På Synergisium kunne de studerende sparre med et ekspertteam bestående af dekan Kirsten Refsing fra KUA, projektleder Marjanne Kurth fra Katalyst, ekstern lektor Morten Sloth, HR konsulent Allan Eriksen fra Danfoss A/S og iværksætter Anders Grauslund.
På længere sigt er det ambitionen, at netværket skal indgå i et overordnet netværk på tværs af universiteterne i Region Hovedstaden.
Tid: Torsdag d. 3. juni, kl. 12,
Sted: Festsalen på Bikuben Kollegiet, Amagerfælledvej 50A, opgang A, Ørestad Nord |
 |
|
|
Innovative studerende fra Ørestad Nord vinder konkurrence
Et hold studerende fra Det Humanistiske Fakultet, IT-Universitetet og CBS vandt i november den danske udgave af den internationale Global Innovation Tournament. Hele 45 hold repræsenterede de rød-hvide farver i konkurrencen. Studerende fra hele kloden kunne deltage i konkurrencen ved at oploade en kort film til YouTube. Filmen skulle give et bud på, hvordan man kan spare penge på en sjov måde. Ud over æren vandt de studerende en tur til Stanford University, hvor filmen deltog i den internationale konkurrence. Vinderteamet havde produceret filmen på Campus Copenhagen, et intensivt idéudviklingsforløb, der var arrangeret af Væksthuset Katalyst og IDEA House. I Campus Copenhagen deltog studerende fra hele hovedstadsregionen. Se filmen med titlen ”Memorybanking” her
|
|
|
Både blandt unge og ældre ledere, er der enighed om, at det er kriser, der har udviklet dem til de succefulde ledere, som de er i dag. Men en af grundstenene for succesen, er i den forbindelse positive tanker. Når man fokuserer sin energi på det, man mest ønsker sig, er der en tendens til, at det man helst vil undgå forsvinder af sig selv.
5te på IT-Universitetet havde i febuar 2010 besøg af Annette Raunsholt fra MyMentor, der gav input til hvordan man arbejder mod en fælles drøm igennem Appreciative Inquiry og andre empirisk psykologiske modeller til krisehåndtering. Læs mere
|
|
Eftermiddagen stod på innovation og strategisk tænkning for de studerende, der fandt vej til Iværksætterworkshops hos Katalyst. Her kunne entreprenante studerende, der gik og tumlede med en forretningsidé få råd og vejledning.
Foto: Anne Trap-Lind
Baggrunden for de innovative workshops er Katalysts rolle som platform for kontakt mellem de studerende og dansk erhvervsliv. Væksthuset er del af et udbredt netværk inden for kreativitet og innovation og formidler forbindelser mellem de studerende og netværkets kontakter i erhvervslivet.
Væksthuset Katalyst arbejder for at skabe rammer for innovation og entreprenørånd. I Iværksætterforløbet kom dette konkret til udtryk gennem seks forskellige workshops. Her blev der arbejdet med idébeskrivelse, markedsforhold, budgettering og fundraising, samt forretningsudvikling. Målet er, at workshops hos Katalyst skal styrke iværksætterne blandt de studerende og få frugtbare ideer til at blomstre.
Tidligere arrangementer efteråret 2009: Introduktion til forretningsforståelse. Forretning- og idéformulering. Økonomi og budgettering. Fra idé til forretningsidé. Fundraising. Markedsføring. Forretningsudvikling.
|
 |
|
--------------------------------------------------

Vi anbefaler / Koder og kryptering
IT-Universitetet afholdt foredrag om koder og kryptering.
Koder og kryptering forbinder de fleste med hemmelige beskeder, efterretningstjenester og ”Da Vinci Mysteriet”, men de færreste er klar over at kryptologi er en fast del af vores hverdag.
Kryptologi hjælper os dagligt med at beskytte vores informationer, penge og vores gode ry. F.eks. når vi bruger Internettet, mobiltelefonen, netbank, bilnøglen eller fjernbetjeningen til garagen.
På foredraget redegjorde Dr. Erik Zenner for den moderne kryptologi og den rolle, faget spiller i dag. Derefter blev der bl.a. diskuteret, hvordan kryptologi kan beskytte os, samt risikoen for at den kan blive brugt imod os.
Sted: IT-Universitetet, Auditorium 2, Rued Langgaards Vej 7, Ørestad Nord
|
|
--------------------------------------------------
Viden / Konference: Think about IT!
Konferencen stillede spørgsmålet: Er IT og humaniora et ægteskab, der bygger på fornuft, passion eller intelligens. I den forbindelse blev følgende temaer taget op:
- Hvordan humaniora har taget IT til sig
- Hvad der var humanioras skjulte innovationspotentialer
- Hvad de internationale erfaringer sagde
- Hvad det danske erhvervsliv efterspurgte
Tid: 13. November, Kl. 9.30-16
Sted: Københavns Universitet, Bispetorvet 1 - 3, København K, lokale 214 (v. indgang til Vor Frue Kirke)
|
|
--------------------------------------------------
Navn / Tak til Kim Brinckmann
Kim Brinckmann, fakultetsdirektør på Det Humanistiske Fakultet, har opsagt sin stilling for at tiltræde en stilling som kontorchef i Forsknings- og Innovationsstyrelsen i Videnskabsministeriet. Her skal han beskæftige sig med forskningspolitik generelt samt med konkurrenceudsatte forskningsmidler, EU og de internationale centre og samarbejdsaftaler, som Danmark har etableret i forhold til eksempelvis USA, og Kina. Ørestad Nord Gruppen har gennem årene haft et fint samarbejde med Kim Brinckmann og ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden.
Kim Brinckmann havde sidste arbejdsdag på KUA den 29. oktober.
|
|
--------------------------------------------------

Foto af Anne Trap-Lind
Sig videre / Face IT!
Københavns Universitet søgte 2. og 3. g'ere til en workshop om IT, kommunikation og sociale medier. Workshoppen ville sætte lys på, hvordan sociale medier som f.eks. Twitter og Facebook kan bruges til innovation. Gymnasieeleverne blev inddelt i grupper med elever fra andre gymnasier og blev stillet en aktuel opgave af et firma. Meningen var, at grupperne skulle arbejde med opgaven og til sidst præsentere deres arbejdsresultater for et ekspertpanel. Workshoppen blev afsluttet med en middag og fest for deltagerne.
Læs mere
Sted: Njalsgade 76, Kbh. S, lokale 10.1.4, KUA
|
|
Introdage / Åben Torsdag
Åben Torsdag var et tilbud til dem, der gerne ville vide mere om alle IT-Universitetets uddannelser: Bachelor, Kandidat i IT, Diplom i IT Master i IT, Master i SundhedsIT, Enkeltfag, Ph.d. og Gæstestuderende.
Under arrangementerne var IT-Universitets studievejledere klar til at besvare spørgsmål. Man kunne også komme til at tale med undervisere og studerende samt se noget af den litteratur, der bliver brugt på uddannelserne. Læs invitation
Tid: 22. okt. kl. 16-18 og 29. okt. kl. 16-18
Sted: IT-Universitetet, Rued Langgaardsvej 7
|
|
Navn / Tak til Knud Ebbesen for 10 års indsats
Knud Ebbesen fra DR gik på pension i udgangen af maj 2009, men inden havde han arbejdet for Ørestad Nord lige siden hans tidligere chef i DR, Christian Nissen, i 1999 tog initiativ til dannelsen af foreningen Ørestad Nord Gruppen.

Flere af Ørestad Nord Gruppens medlemmer stod i 1999 over for at skulle flytte deres organisationer til Ørestad, så Ørestad Nord Gruppen blev stiftet med det formål at gøre Ørestad Nord til en levende bydel, samlet om det, der var særligt for bydelen, nemlig krydsfeltet mellem kultur, medier og informationsteknologi.
10 år senere er Ørestad Nord kommet langt med at realisere den vision, der blev tegnet for 10 år siden. Fra starten har ØNG arbejdet for at skabe godt og meningsfyldt naboskab. Det har foreningen holdt fast ved i takt med at flere og flere virksomheder og privatpersoner er flyttet ind i bydelen. Ørestad Nord Gruppen er et sted, hvor man kan blive klogere på, hvad der foregår i Ørestad, hvor man kan lære aktørerne at kende, og hvor man kan skabe de personlige relationer, som er forudsætningen for alt samarbejde.
At Ørestad Nord Gruppen og Ørestad Nord er kommet dertil på 10 år er ikke mindst takket være Knud Ebbesen. Hans indsats for at skabe bydelen vil blive husket af alle, der har været med i processen, og den er til glæde for alle, der bor og arbejder i bydelen.
|
 |
|
-------------------------------------------------
Skal din virksomhed på Facebook?
En introduktion til psykologien bag Facebook-marketing
Den 14. maj afholdt internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen foredrag om psykologien bag Facebook-marketing samt om, hvordan man som virksomhed kan optimere sin markedsføring på Facebook.
Foredraget fokuserede på sammenhængen mellem psykologi, markedsføring og brugermønstre.
Blandt de spørgsmål, der blev besvaret i foredraget var:
Hvorfor er Facebook så populært - hvad er det Facebook kan?
Word of Mouth, Viral, Social Media Marketing - hvad er forskellen?
Hvordan ser jeres virksomhed ud fra en Facebook-brugers synspunkt?
Hvorfor vælger mennesker at dele ting på Facebook?
Hvordan formulerer man et budskab så det bedst smitter andre?
Crossroads Copenhagen var arrangør af foredraget
Læs mere om foredraget og foredragsholderen her
Tid og sted: 14/05/09, kl. 09.00-11.00, IT-Universitetet
|
|
|
|
--------------------------------------------------
Fremtidslaboratorium / ØN : Direction Lab
Ørestad Nord Gruppen afholdt d. 25. marts 2009 workshoppen ØN : DIRECTION LAB for inviterede repræsentanter fra Ørestad Nords virksomheder og institutioner. Til forskel fra ØNG's tidligere workshops, der har fokuseret på at udvikle det fysiske miljø i samarbejde med beboerne i Ørestad Nord, sigtede ØN : DIRECTION LAB mod at styrke erhvervsudvikling, branding og kommunikation i bydelen.

Deltagerne på ØN : DIRECTION LAB blev bedt om at "gå i laboratoriet " i en hel dag for i fællesskab at lave tankeeksperimenter omkring, hvordan fremtidens Ørestad Nord kan blive et innovativt krydsfelt i København.
LAB'et viste, at det bobler af gode idéer og ønsker for bydelen i de enkelte institutioner og virksomheder. I Ørestad Nord Gruppen har vi derfor registreret alle idéerne og er nu i færd med at igangsætte arbejdsgrupper, der kan udvikle på udvalgte idéer.
I første omgang arbejder Ørestad Nord Gruppen og deltagere fra workshoppen på at danne to arbejdsgrupper. Den ene gruppe skal undersøge mulighederne for at koordinere information på bydelens infoskærme og på længere sigt arbejde for at etablere storskærme i byrummet. Og det er tanken, at den anden gruppe skal arbejde for at skabe netværksarrangementer og samarbejder på tværs af virksomheder og institutioner.
|
|
|
|
|
|
|