Billedebeskrivelse

/ Hot spots i Ørestad Nord

Det er ikke alle, der ved, at man både kan shoppe, gå på café og “spise ude” i Ørestad Nord. Men der er alle muligheder! Man skal bare vide, hvor man skal gå hen.

Shopping
Foran Det Humanistiske Fakultetsbibliotek står en række farvestrålende containerbutikker, hvor man både kan shoppe og se på kunst. En af dem er cykelhandleren CPHBike.dk, der sælger smarte foldecykler, som kan medbringes i metroen. Her findes også LIMART ATELIER OG BAZAR, der både er et minigalleri og en secondhand-tøjbutik.

Københavns Universitet kan man shoppe i Academic Books, der netop er flyttet i nyistandsatte lokaler tæt ved hovedindgangen på det gamle KUA. I den anledning har boghandelen udvidet, blandt andet via en sammenlægning med den tidligere boghandel i IT-Universtitetet. Akademisk Boghandel tilbyder en bred vifte af humanistisk faglitteratur, men sælger også udvalgt skønlitteratur.  
 
I DR Byen finder man DR Butikken, som sælger koncertbilletter og varer med relation til DR, blandt andet de populære Matador-dvd’er og Bamse- og Kyllingbøger, samt diverse puslespil, dukkehuse, nøgleringe, bøger, bamser m.v.

Endelig kan man se frem til, at netværksbyggeriet Mikado House indvies med forskellige små butikker og en større dagligvarebutik.
 
Barer, caféer og spisesteder
På Københavns Universitet (KUA) kan man tanke op med kaffe og øl på en række - mere eller mindre hemmelige - caféer og barer. Café Mødestedet er den største, og den henvender sig til alle de studerende samt gæster. Cafeen er netop flyttet ind på gamle KUA i nyistandsatte lokaler, hvor den både byder på hygge og god stil i form af Wegnerstole, friskbrygget café latte, espresso, kakao m.m. og på aktiviteter som bordfodbold, billard, kultur- og musikarrangementer. Derudover er den kreativt indrettede café Roland Bar et besøg værd. Caféen, der drives af de studerende ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (i bygn. 21 st.), afholder både åbne digtoplæsninger og kunstudstillinger og hver anden torsdag desuden Artist Talks med udvalgte kunstnere. Kaffebaren er en anden populær café, der kan tilbyde en god anledning til at tage et pusterum og læse dagens avis over en kop kaffe. Kaffebaren drives af studerende fra Institut for Nordiske Studier Sprogvidenskab og holder til i bygn. 22 i stuen.
 
IT-Universitet finder man en god kantine med cafeindretning og en hyggelige fredagsbar, Scrollbar, hvor der løbende afholdes temafester med relation til computerspil. Scrollbar er overvejende for IT-Universitetets studerende.

Ude i byen
I Ørestad Nords gader og stræder er der gode muligheder for at få mad og drikke to-go. Kalles Kaffe er en charmerende lille kaffevogn, der sælger friskbrygget økologisk fairtradethe og – kaffe fra en professionel barista. Vognen, der er parkeret ved DR Byen metrostation, giver ofte anledning til en hyggelig snak mellem kunderne og ejeren - og ind imellem også til mødet med et kendt ansigt fra DR.

Ved hjørnet af Njalsgade og Ørestads Boulevard, ved Islands Brygge metrostation, kan man desuden få stillet sulten hos den lille shawarma- og pølsebar Doubi Kabab, der har åbent hverdage fra ca. 11-18.

I det snart færdigbyggede Mikado House åbner en døgnNETTO og en café med udeservering på Mikado Plads. Tanken er, at pladsen skal blive hjertet i Ørestad Nord - som "stedet man lige skal forbi".
 

-------------------------------------------------

/ Containerbutikker

Butikscontainerne foran Fakultetsbiblioteket skal skærme for ombygningen af Københavns Universitet Amager (KUA) og sætte kulør på gadebilledet. Derved er de med til at omdanne et ellers passivt byggepladshegn til et aktivt strøg, der understøtter by- og kulturlivet og muliggør handel i Ørestad Nord.

 

Lige nu bliver en af containerne omdannet til en projektcontainer, og området omkring containeren vil blive til en spændende installation/kæmpemøbel. Hensigten er, at kunstnere, kulturelle aktører kan anvende installationen/kæmpemøblet og projektcontaineren til bl.a. udstillinger, workshops, spil, studiefunktioner, fester, mindre koncerter, digtoplæsninger osv.

Billedebeskrivelse

Ørestad Nord vil i en lang periode fremover være præget af byggeaktivitet, men kvarteret danner i dag ramme om beboere, studerende, ansattes og gæsters dagligdag. DR, Københavns Universitet Amager, IT-Universitetet, kreative virksomheder, beboere m.fl. har gennem flere år opbygget et levende miljø, og således har også de små originale butikker og udsigtscontaineren ØN : 360°  fundet vej hertil. Butikkerne er alle kreative projekter med en innovativ profil.

Ideen til containerbutikkerne stammer fra beboerworkshops i Ørestad Nord, og projektet er videreudviklet med støtte fra Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning, projekt ”Gang i København”. En arbejdsgruppe, sammensat af brugere af området og bygherren for Mikado House, har været tæt tilknyttet projektet, og Grundejerforeningen Ørestad Universitetskvarter har støttet og finansieret projektets gennemførelse. Butikkerne har tidligere været opstillet på Emil Holms Kanal, hvor de skærmede for byggeriet af Mikado House.

Læs mere om de enkelte butikker i det følgende.

--------------------------------------------------

/ Cykler til storbybrug

Har du også stået med din cykel i regnvejret og kigget længselsfuldt efter metrotoget? I myldretiden fra kl. 07.00 – 08.30, og igen fra 15.30 – 17.00, må man ikke have cykel med i metrotoget, men nu er der råd for cyklisten, der vil medbringe cyklen. En foldecykel fra den innovative cykelbiks CPHbike.dk kan nemt og gratis tages med i metroen, og gør sin ejer mobil både til og fra stationen.

Billedebeskrivelse

Hvis du er på udkig efter en af de nye smarte foldecykler, kan du slå et smut forbi butikken, der konstruerer og sælger foldecykler til den miljøbevidste pendler.

Ideen bag foldecyklen er at skabe en cykel, der er let og kompakt, og som i sammenklappet tilstand nemt kan tages med i tog og metro. Cyklerne hos CPHbike.dk er af modellen Strida, der har vundet flere priser for sit design.

Med en vægt på blot 9,5 kilo er Strida håndterbar, og i stedet for en cykelkæde er den udstyret med en kevlar-tandrem, så der ingen problemer er med olie og snavs. Sammenklappet er den gratis at tage med under armen i den offentlige transport, og den er gearet til at køre med en fart på 20 km/t. Lige den hastighed der skal til for at ramme den grønne bølge gennem København.

I øjeblikket kan man blive ejer af cyklen til en introduktionspris på 3.500 kr., men indehaveren af CPHbike.dk, Erik Hentze, arbejder også på at udvikle sit eget design, nemlig cyklen One-click. One-click vil i højere grad bevare det klassiske cykeludtryk, men er som foldecykel let og praktisk. Den er derfor meget velegnet til pendlere, og til hende, der bare vil en tur ud i det blå.

CPHbike.dk giver også kunderne muligheden for at leje en cykel. For 30 kr. pr. time får man en foldecykel samt byguiden CPHbiketours. Her finder man velegnede cykelruter og forslag til udflugter.

Hvis du endnu ikke er klar til at udskifte den gamle havelåge, tilbyder CPHbike.dk også serviceeftersyn med justering, smøring og efterspænding, samt montering af udstyr. Desuden kan man købe cykellygter, hjelme, låse, tasker, regntøj og diverse smørelser i butikken.

Åbningstider:
9-16, man. – fre.
tlf. 21 64 21 48
info@cphbike.dk
www.cphbike.dk
 

-------------------------------------------------

/ Galleri, atelier og secondhand

I containerbutikken Limart kan du gå på jagt efter cool t-shirts eller beundre dit eget spejlbillede skruet ned i et par sølvfarvede pailletgamacher. Du kan også vælge bare at slå fødderne op og studere kunsten, der hænger overalt væggene. To kreative idémagere har nemlig slået 2 containerbutikker sammen, og hér skabt galleri, atelier og secondhand-tøjbutik i ét.


Billedebeskrivelse


Konceptet byder på udstillinger af malerier, keramikarbejder og installationer. Samtidig kan de besøgende også snuse rundt i et fint udvalg af nyt og second-hand tøj, ting og sager, tæpper, puder og gamle malerier. Når LIMART åbner dørene for deres udstillinger og events er det også gerne til live jazz, dj’s og brasiliansk musik.

Åbningstider: man. - fre. 12-17, lør. 10-15, og når indehaverne ellers er der.