Styrk musklerne på en alternativ ”stol”

Træning af rygsøjlens muskelkorps med en fitnessbold er ikke kun med til at minimere risikoen for rygsmerter.

Den øger også det almene velbefindende
Vi ved det godt, vi skal motionere for at holde os i form. Men i den fortravlede hverdag er det ikke altid der lige bliver tid tog overskud til at gå i fitnesscentret eller få lavet gymnastiske øvelser hjemme på gulvet.

Men nu kan du på en enkel og billig måde motionere både muskler, hjerne og nervesystem blot ved at udskifte stolen foran tv eller PC med en siddebold. Du kan slappe af, samtidig med at du sidder aktivt, eller du kan hoppe lidt op og ned – det bliver man i godt humør af – blodet bruser og energien øges.

Stor virkning – lille indsats.
siddende
Ved at sidde på et bevægeligt underlag ændrer man automatisk siddestilling for at stabilisere kroppen.

Boldens eftergivenhed stimulerer de dybe ryg- og mavemuskler til at arbejde dynamisk. Derved styrkes muskulaturen, blodcirkulationen bliver bedre og næringstilførslen til vævene øges.

Træning af rygsøjlens muskelkorps er ikke kun med til at minimere risikoen for rygsmerter. Den øger også den almene velbefindende.

I Danmark har store bolde været kendt i genoptrænings- og gymnastikøjemed i flere år, men i udlandet – bl.a. Schweiz, Tyskland, USA og Australien, har man længe brugt siddebolde som alternative ”stole” på arbejdspladser, i skoler og i hjemmene. Herhjemme begynder boldene nu også hastigt at brede sig.

Enkelt produkt – god virkning

Det var ved juletid for nogle år siden, at sygeplejerske og mensendiecklærer Anette Lyngby var på jagt efter nogle sidde/hoppebolde til sine børn.  Derved kom hun i kontakt med en forhandler der var ved at flytte til Australien.

  Anettes mand, Lars Kristensen, der i forvejen var iværksætter blev straks begejstret for det enkle produkt med den gode, alsidige virkning. Det blev til en rask beslutning. Der blev holdt et møde – delt en flaske rødvin – og efter en time havde Lars Kristensen købt rettighederne til at forhandle de italiensk producerede siddebolde. Og hjemmesiden skulle være ligetil så det blev www.siddebold.dk .  Igennem årene er flere andre produkter kommet til –både Pilates bolde, siddepuder, skråpuder og ikke mindst bolde med ben så det er helt naturligt at benytte dem på kontoret. Boldene fås i størrelser ned til personhøjde på en meter.  Og op til over 2 meter. For både babyer og mindre børn har også utrolig stor glæde af boldene – de ”drages” af dem. De nøjes så til gengæld ikke med at sidde på dem – de træner balance, ligger på dem, ruller på dem og gør i det hele taget spontant mange af de tinge som voksne skal instrueres i – I legen med bolden trænes måde motorik og koordinationsevne, samtidig styrkes muskulaturen – og undersøgelser har vist at koncentrationen øges hos unge, møder bliver mere effektive i  virksomheden og velværet stiger.